Ledere og samarbejdspartnere sætter fokus på stærke fællesskaber i skoler og dagtilbud i Skive Kommune

Foto: Skive Kommune.
dato

Omkring 90 ledere og samarbejdspartnere fra skoler og dagtilbud deltog i en temaeftermiddag om udviklingen af Stærke Skoler og Dagtilbud i Skive Kommune.

Knap 90 ledere fra skoler og dagtilbud samt samarbejdspartnere fra familieområdet var samlet til en temaeftermiddag med fokus på arbejdet med Stærke Skoler og Dagtilbud i Skive Kommune.

Temaeftermiddagen havde til formål at give input og kvalificere det arbejde, som flere arbejdsgrupper har været i gang med gennem det seneste år. Arbejdsgrupperne arbejder med handleplanens spor 1, som blandt andet sætter fokus på at styrke kompetencer og faglighed i almenområdet samt udvikle stærkere børnefællesskaber i skoler og dagtilbud.

På dagen fremlagde arbejdsgrupperne deres foreløbige resultater og inviterede deltagerne til dialog og feedback. Input fra ledere og fagpersoner skal bruges til at kvalificere de videre anbefalinger og indsatser.

Arbejdet er en del af Skive Kommunes samlede handleplan, der skal styrke de almene lærings- og udviklingsmiljøer, så flere børn og unge kan trives og lykkes i deres lokale skole og dagtilbud. Målet er at skabe stærke fællesskaber, hvor børn i videst muligt omfang kan være en del af det almene tilbud. Temaeftermiddagen er ét af flere skridt i den fortsatte udvikling, hvor ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere bidrager med viden og erfaringer.

Artiklen blev sidst opdateret 13.03.2026. Ansvarlig redaktør: CBIR.

https://skive.dk/news/kufa-skole-og-dagtilbud/temaeftermiddag-gav-input-til-arbejdet-med-staerke-skoler-og-dagtilbud/

Kilde: Skive Kommune