BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Økonomimedarbejdere ansættes til nyt fælles regnskabskontor.
Vi søger to erfarne økonomimedarbejdere til et helt nystartet regnskabskontor. Stillingerne er på henholdsvis 37 timer og 32 timer. Kontoret ønskes igangsat den 1. januar 2025 eller efter aftale.
Du får her en unik mulighed for at have indflydelse på din arbejdsplads, indretning, arbejdsgange med mere. Kontoret er placeret centralt i Skive by, og med fine faciliteter.
De vigtigste arbejdsopgaver:
- Sammen med din kollega at varetage de økonomiske funktioner i pt. 10 kirkekasser.
- Den daglige bogføring og afstemning, samt løbende kontakt med menighedsrådene, både online og fysisk
- Udarbejde budgetforslag, kvartalsrapporter, budgetopfølgning og regnskaber til menighedsråd og revisor. Om foråret er der typisk mere travlt end om efteråret.
- Lønindberetning, ferieregnskab, refusionsopgørelser m.v.
- Momsopgørelser og indberetninger.
Vi søger netop dig, som har følgende profil:
- Du skal i den uddannelse du har og/eller med din erfaring være velfunderet i bogholderi, regnskabsbehandling, budgetter og evt. lønbehandling.
- Kender du til arbejdet med en kirkekasse er det et plus. Har du en anden baggrund inden for økonomi, sørger vi for at du får den nødvendige introduktion og bistand i Kirkens regnskabssystemer.
- Du skal hvile i at arbejde selvstændigt. Og samtidig kunne trives med at arbejde tæt sammen i en mindre gruppe, hvor I sammen finder en løsning på at opgaverne løses.
- Du er serviceminded og det er fint for dig at du skal bringe din viden videre til de menighedsråd der har det endelige ansvar for kirkekasserne.
- Du skal trives med daglig kontakt med mange forskellige samarbejdspartnere. Foruden menighedsråd kan det være provsti og revision. Du må være villig til at deltage i møder ind imellem, hvor du fremlægger den relevante information. Aftenmøder med bl.a. menighedsråd kan forekomme i mindre omfang.
- Evt. kendskab til Brandsoft, der er kirkens system eller gode evner til at tillære nye it-systemer.
- Det kan være en fordel at have bil og almindeligt kørekort.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos Peder Kristian Gade på tlf. 22281816
Virksomheden:
Det Fælles Regnskabskontor for menighedsråd i Skive og Salling provstier. Vi er en selvstændig juridisk organisation med egen bestyrelse, valgt af og blandt de deltagende menighedsråd. De to stillinger referer til bestyrelsen. Vi vil pt. servicere 10 menighedsråd, men forventer snarest flere.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet kr. 321.916-426.538 kr. årligt. Der betales desuden et OK-tillæg på 921,05 kr. årligt. Alle tal opgivet i nutidskroner for en fuldtidsstilling 37 timer pr. uge. Pension 18%. (Der tages forbehold for ændringer i forbindelse med OK24).
Løn og tillæg kvoteres i overensstemmelse med ansættelsesgraden. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem Bestyrelsen for Det Fælles Regnskabskontor og Danmarks Kordegneforening.
Ansøgningsfrist fredag d. 19. november.
Ansøgning vedlagt CV og relevante referencer sendes til 8551fortrolig@sogn.dk. Der udsendes kvittering for modtagelsen. Du kan forvente, at der bliver indhentet referencer, hvorfor du gerne må have forberedt, hvilke vi må kontakte.
Samtaler forventes afholdt sidst i november.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Det fælles regnskabskontor for menighedsråd i Skive og Salling provstier, Trehøje, 7860 Spøttrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6142069