Bliv pædagogisk barselsvikar i et engageret og naturrigt børnehavemiljø

dato

Den selvejende daginstitution Tumlegården søger 1 barsels vikar/pædagog på 37 timer.

Tiltrædelse den 1. februar 2025 til og med 31. august 2025.

Vi tilbyder en velfungerende børnehave, som er beliggende i landsbyen Balling, 10 km vest for Skive.

Børnehaven har pt. 68 børn fra 2,11 år til og med 6 år.

Der er en stor og naturrig legeplads med plads til alle former for lege og en tilhørende fuldt etableret udegruppe i forlængelse af Tumlegårdens areal, hvor de ældste børnehavebørn har base.

Bypark, skole, gymnastiksal, Pulsen (Multihus), spejderhus og offentlig transport, er i umiddelbar nærhed af børnehaven.

Vi har en meget engageret forældregruppe, hvor der er egen bestyrelse (selveje) og en støtteforening.

Vi samarbejder med dagplejerne, hvor de kommer på faste ugentlige besøg.

Vi er certificeret SangGlad institution, arbejder bl.a. med ”Fri for Mobberi” (Maryfonden), ICDP´ens grundprincipper og et udviklende forældresamarbejde. Vi samarbejder desuden med PPR, skole- og dagtilbudsrådgiver og øvrige tværfaglige fora.

Vi lægger vægt på

  • gennem din faglighed, giver du mulighed for at det enkelte barn kan udvikle sig og trives i læringsmiljøet i Tumlegården. Den voksne har og tager ansvaret for relationen
  • gennem din kommunikationsform guider du barnet positivt og fremadvisende
  • kendskab til ICDP, RARRT, Marte Meo eller anden relations orienteret pædagogik er en fordel
  • at du kan lide at være ude, blive beskidt, bruge dig selv i forhold til at øge barnets nysgerrighed og mod på livet med respekt for og inddragelse af barnets perspektiv
  • legen er det bærende element i din pædagogiske tilgang
  • fleksibel i en til tider foranderlig hverdag

Ansættelsesforhold
Du bliver ansat efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse med baggrund i dine kvalifikationer og relevant erfaring. Der vil blive indhentet børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Du er velkommen til at høre nærmere om stillingen ved at kontakte
  • Daginstitutionsleder Anette S. Sørensen telefon 99 15 72 90 eller
  • Souschef Pia Andersen telefon 99 15 72 90

Ansøgningsfrist
torsdag den 5. december 2024

Samtaler finder sted i uge 50.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tumlegården Balling, Rolighedsvej, 7860 Spøttrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6156890

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet