Er du vores nye værkfører?
Vil du være en del af en virksomhed i udvikling og være med til at stå for den daglige drift af værkstedet hos N.C. Nielsen i Balling? Du bliver værkfører for et engageret og dygtigt team af mekanikere, som brænder for det de laver.
Om jobbet
Som værkfører på værkstedet i Balling kommer du til at indgå i et team med to andre værkførere. Dit primære ansvarsområde er vores nye Linde el- og brændstofmaskiner, samt lagerteknik. Udover jeres egne ansvarsområder, har I sammen ansvaret for vores udendørsarealer, maler- og maskinværksted samt vores lærlinge, som vi uddanner i fællesskab med vores søstervirksomhed Scantruck.
Derudover kommer du til at arbejde med:
- Teknisk sparring med mekanikerne og den øvrige organisation
- Produktionsplanlægning og fordeling af opgaver på værkstedet
- Deltagelse i prissætning af værkstedets opgaver
- Kvalitetssikring og opfølgning på de udførte opgaver og projekter
- Telefonisk leverandør- og kundekontakt
- Ændringer og kundetilpasninger af specialmaskiner, med Linde-maskinen som grundmaskine
Om dig
Du er uddannet lastvogns-, auto-, entreprenør- eller landbrugsmaskinmekaniker, eller har en anden relevant uddannelse med interesse for mekanik, ledelse og administrative opgaver. Erfaring med ledelse af et mekanisk værksted vil være en fordel, men er ikke et krav.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Er teknisk velfunderet og ansvarsbevidst
- Er fleksibel, men målrettet og har styr på dine opgaver
- Har fokus på effektivitet og kundetilfredshed - og prioriterer et højt kvalitetsniveau
- Har gode kommunikationsevner
- Formår at have fokus på dine medarbejdere i en travl og hektisk hverdag
- Har humoristisk sans og kan samarbejde med de øvrige i teamet
Vi tilbyder
På N.C. Nielsen er der ikke langt fra tanke til handling og vi lægger vægt på, at der er et godt miljø og en uformel omgangstone. Du får en spændende arbejdsdag på vores moderne værksted blandt dygtige, fleksible og motiverede kolleger i en dynamisk virksomhed, hvor vi forventer det samme af vores medarbejdere, som vores kunder forventer af os - nemlig førsteklasses service.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
N.C. Nielsen A/S, Nørregade, 7860 Spøttrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1fef188a-94c5-416e-8e89-0cdfcf8ba877