Controller med flair for proces, data og automatisering
Vil du være med til at holde styr på forretningsprocesser og økonomi — og gøre tingene smartere? Hos N.C. Nielsen søger vi en dybdegående og nysgerrig controller, der både kan være med til at sikre et solidt flow i vores bogføring og rapportering og bidrage aktivt til optimering på tværs af koncernens inden- og udenlandske selskaber.
Du bliver sammen med dine 7 kolleger i økonomiafdelingen, men især i tæt samarbejde med vores nuværende controller, medvirkende til at holde den høje kvalitet i vores økonomiske grundlag — fra den daglige bogføring til ledelsesrapportering. Du får vide rammer til at udfordre processer, bygge bedre arbejdsgange og tage moderne værktøjer i brug. Vi er en virksomhed, der investerer i automatisering og AI, og du kommer til at arbejde i et miljø, hvor "den smarte måde" er reglen, ikke undtagelsen.
Dine opgaver tilpasses dine kvalifikationer og interesser men vil blandt andet indebære:
- Controlling af regnskabstal, balanceposter og bogføringsflow — du er med til, at vi har styr på det hele og fanger fejl, før de bliver til problemer
- Måneds- og ledelsesrapportering samt analyse og opfølgning på afvigelser
- Deltagelse i måneds- og årsafslutningernes praktiske opgaver
- Kortlægning og optimering af arbejdsgange og rapporteringsprocesser på tværs af afdelinger og selskaber
- Udvikling og automatisering af datatræk og rapportering — gerne med SQL, Excel og AI-agenter
Er analytisk i arbejdet med data og processer og har interesse for at udvikle og forbedre måden, vi arbejder på. Du er nysgerrig på nye teknologier og ser AI-agenter, automatisering og MCP-baserede værktøjer som en mulighed frem for en trussel. Du ser muligheder i at arbejde smartere — og du bidrager aktivt med din viden, som du gerne deler ud af i samarbejdet med kolleger og ledelse.
- Har en relevant økonomisk uddannelse og erfaring fra en lignende stilling
- Har solid bogholderimæssig forståelse — du ved, hvordan tallene opstår og ikke kun hvordan de rapporteres
- Er en stærk Excel-bruger og trives med at arbejde struktureret med data
- Har erfaring med ERP (vi bruger Microsoft Business Central) og gerne rapporteringsværktøjer som Jet Reports eller Power BI
- Har SQL-færdigheder
Som medarbejder i N.C. Nielsen bliver du en del af en virksomhed, der bevarer begge ben på jorden, selvom vi til stadighed når nye højder. Vi arbejder ud fra værdierne troværdighed, stabilitet og hjælpsomhed. Du får en udfordrende arbejdsdag i en virksomhed, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Udover et spændende og alsidigt job med høj grad af selvstændighed og frihed under ansvar tilbyder vi:
- En central rolle med stort ansvar og reel indflydelse på, hvordan vi arbejder
- Et fagligt stærkt miljø, hvor vi er længere fremme med AI og automatisering end de fleste — og hvor du får lov at bygge med
- Engagerede kolleger og en uformel kultur
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Attraktive personalegoder
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
N.C. Nielsen A/S, Nørregade, 7860 Spøttrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fd108965-59e7-4bba-b863-8041d0139448