Den nye vandrerute, Blue Walk, der strækker sig fra Skive til Sundsøre, er endelig klar til indvielse efter flere års arbejde fra frivillige og Skive Kommune.
Indvielsen finder sted lørdag d. 27. april kl. 13.00, med festligheder ved både rutens start og slutpunkt.
Ruten, der blev påbegyndt i 2016, er 22.6 km lang og er skiltet hele vejen langs fjorden. Den er opdelt i tre forskellige ruteforløb: Lavvanderuten, Højvandruten og Explorerruten, der hver tilbyder unikke oplevelser af landskabet. Ruten er desuden forsynet med QR-koder, der giver information om områdets historie og natur.
Indvielsen vil blive markeret med taler fra Borgmester Peder Christian Kirkegaard, Formand for Teknik- og Miljøudvalget Goska Rasmussen, Kaj Ove Madsen og Poul Pedersen. Der vil også være gratis forfriskninger og formidling om områdets natur og geologi fra naturvejleder Jesper Nielsen Krogh og museumsinspektør Bo Pagh Schultz.
Projektets frivillige håber, at Blue Walk vil tiltrække både lokale og turister, og inspirere andre til at arbejde med lignende projekter.
https://skive.dk/nyheder/temu-byg-miljoe/indvielse-af-vandreruten-blue-walk/