Bæredygtige Nordfjends 2040 inviterer til en dag med fokus på vand, søndag den 7. april i Hald Borgerhus.
Dagen starter kl. 9.30 med kaffe og rundstykker, hvorefter forfatter Selma Rosenfeldt-Olsen vil læse tekster om vand fra kendte forfattere. Børnene vil lave kreative aktiviteter med Selma og Hanne Pedersen, ekspert i animation.
De voksne vil tage på tur med performancekunstneren Marieke Breyne til smukke steder ved vandet i Nordfjends.
Dagen afsluttes med suppe, nybagt brød og hjemmelavet rabarberkage.
Bæredygtige Nordfjends 2040 er et projekt, der har til formål at få de 13 landsbyer i Nordfjends til at samarbejde om bæredygtige tiltag.
Projektet er støttet af Skive Kommune, Region Midtjylland, Spar Vest Fonden og Norlys Vækstpulje.
Tilmelding til VANDVÆRK sker på nordfjends2040@gmail.com.
https://skive.dk/nyheder/temu-erhverv-udvikling/kom-og-vaer-med-til-vandvaerk-soendag-den-7-april-i-hald-borgerhus/