Lærer til VSD afdeling Balling Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vestsalling Skole og Dagtilbud afdeling Balling Skole søger en dygtig indskolings- og mellemtrinslærer til tidsbegrænset ansættelse med tiltrædelse snarest muligt

Til et sygevikariat har vi brug for en dygtig lærer til vores indskoling og mellemtrinsteam. Flere fagkombinationer kan komme i spil, så tøv ikke med at søge, hvis du er en dygtig og tydelig lærer, har gode relationskompetencer og som positivt går ind i samarbejdet med kolleger og forældre. Du bliver en del af et team bestående af lærere og undervisningsassistenter, som har et tæt samarbejde omkring fælles planlægning, gennemførelse og evaluering af indsatser og undervisning. Du skal kunne navigere i en varieret hverdag med elevernes mange forskellige målsætninger, udfordringer og behov, hvor det er vigtigt, at du vægter gode og respektfyldte relationer til elever, forældre og kolleger højt.

Vi tilbyder

  • en faglig og pædagogisk udviklende arbejdsplads
  • et godt arbejdsmiljø, hvor vi sammen finder de bedste løsninger for vores børn
  • en engageret medarbejdergruppe hvor faglighed, respekt og humor går hånd i hånd
  • en harmonisk arbejdsplads, hvor børnene mærker at vi tror på dem og at de lykkes
  • et godt forældresamarbejde og opbakning i lokalsamfundet.

Vi forventer
  • at du er en tydelig lærer, der ikke er bange for at rammesætte og stille krav
  • at du har en anerkendende tilgang til børnene
  • at du har gode relationskompetencer, og du forstår at læse eleverne og kunne omprioritere, når der er brug for det
  • at du er en kompetent underviser, der kan lide arbejdet med børn, og som forstår at ramme en god balance mellem de faglige mål og det personlige hensyn til den enkelte elev
  • at du har et godt humør, og du bidrager til at fastholde den positive tone på skolen og til samarbejdet med elever, forældre og kolleger
  • at du har erfaring med klasseledelse og forældresamarbejde.

Om os
Organisationen Vestsalling Skole og Dagtilbud (VSD) består af fire undervisningsafdelinger og SFO’er i Balling, Lem og Rødding, samt børnehaver og vuggestuer i Lem, Lihme, Ramsing og Rødding.

Vi brænder for folkeskolen i lokalsamfundet, stærke værdier og tydelige handlinger, og vi har et tæt samarbejde mellem de forskellige afdelinger. Der er desuden et tæt samarbejde mellem børnehaverne og skolen, så der sikres en god overgang fra børnehave til skole.

På Balling Skole har vi i alt ca. 270 elever fra 0.-9. klasse. Det pædagogiske personale består af lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere samt afdelingsledere.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og glæder os til at byde velkommen til en ny kollega, som vil bidrage til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, trivsel og dannelse.

Yderligere oplysninger
Yderligere information på vores hjemmeside og på facebook.

Ønsker du flere oplysninger og eventuelt en snak eller et besøg, er du velkommen til at kontakte:Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og med tiltrædelse snarest muligt.

Der indhentes referencer samt børneattest.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er fredag den 29. december 2023 kl. 08:00 og stillingen søges online på Skive Kommunes hjemmeside.

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 4. januar 2024.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Balling Skole, Stadion Alle, 7860 Spøttrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955178

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet