Medarbejdere fra Skive Kommunes dagtilbud fandt ny inspiration til bevægelse gennem dans og leg

Foto: Skive Kommune.
dato

30 medarbejdere fra Skive Kommunes dagtilbud fandt inspiration og glæde i dans, leg og bevægelse som optakt til Uge 37 – Skive i Bevægelse.

30 modige medarbejdere fra Skive Kommunes dagtilbud mødtes til en formiddag fyldt med grin, nye idéer og inspirerende workshops under temaet dans og bevægelse. Formålet var at give deltagerne konkrete redskaber og inspiration til at vende tilbage til børnegrupperne med endnu flere bevægelsesglade aktiviteter.

I løbet af dagen blev der danset, leget og udforsket alt fra ballet og MGP-dans til musik, fantasi og sørøvereventyr. Gennem leg og bevægelse blev der skabt læring og styrket fællesskab blandt medarbejderne. Dagen understregede, at bevægelse ikke kun handler om løb og høj puls, men også om kropsbevidsthed, nærvær, sanser og evnen til at mærke sin egen krop.

Medarbejderne deltog engageret og gik fra dagen med nye idéer, inspiration og motivation til at skabe endnu mere glæde gennem bevægelse for børnene i dagtilbuddene. Arrangementet er en del af optakten til Uge 37 – Skive i Bevægelse, hvor der i fællesskab sættes fokus på sunde, aktive aktiviteter, bevægelse, leg og mindfulness.

Tak til underviserne Isabella, Sofie og Stine samt projektleder Camilla Bakbøl for at bidrage til en energifyldt og udviklende dag.

https://skive.dk/news/kufa-skole-og-dagtilbud/naar-mod-bliver-til-bevaegelsesglaede/

Kilde: Skive Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Mest læste artikler